LAG SØM prioriterer fremtidens nye fynske jobs, herunder netværk og vidensdeling, og at støtte lokale initiativer, som udspringer af oplagte gode lokale idéer og iværksætterprojekter. Der er stort fokus på initiativer, der retter sig mod fødevarevirksomheder samt supportvirksomheder til filmbranchen. LAG SØM støtter tillige erhvervsinitiativer, som medvirker til bæredygtig udvikling og grøn omstilling i virksomheder, fx bæredygtige teknologier og produktionsformer.
Det kan fx være etablering af virksomheder i nedlagte landbrugsejendomme. Det kan være udvikling af nye, spændende produkter – og gerne produkter, som har fokus på det unikke ved stedet. Udvikling af virksomheder inden for fødevareindustrien – fx mikrobryggerier m.m. Initiativer, hvor styrkelse af den ”lokale fortælling” omkring produkternes lokale smag og historie bliver fremhævet, kan også være eksempler på projekter. Ligesom initiativer som fremmer andelstanken, virksomhedernes bæredygtige
omstilling og samarbejder mellem virksomheder om fx genbrug af spildprodukter som ressource kan være det.
Aktiviteter:
1. Initiativer, som fremmer lokal fødevareproduktion
2. Erhverv og services som understøtter filmindustrien, herunder underleverandører til film
3. Den gode idé inden for viden, teknologi, produktion og services i mindre virksomheder
4. Initiativer som fremmer bæredygtige teknologier og produktionsformer, herunder samarbejde mellem virksomheder om cirkulær økonomi
Mål: Vi skaber mindst 16 nye jobs