Food4friends - Svendborg Sennepsfabrik
Svendborg Sennepsfabrik blev grundlagt af vennerne Emil og Andreas i 2019 som en nichevirksomhed, der producerede sennep. Siden da er virksomheden vokset og sælger nu til både ind- og udland, med flere ansatte og nye produktserier som mayonnaiser og vinaigretter. Fabrikken er kendt for sine kvalitetsprodukter, hvilket har øget efterspørgslen, både på egne varer og Private Label-produkter.
Produktionens flaskehals er den manuelle påsætning af låg, hvilket begrænser kapaciteten. For at kunne fortsætte væksten får virksomheden midler til en automatiseret lågpåsætningsmaskine og en el-dampkedel, hvilket forventes at skabe tre nye fuldtidsstillinger inden for tre år.