Et stort antal borgere, repræsentanter fra lokale organisationer, foreninger, kommuner og virksomheder har været inddraget i udarbejdelsen af vores udviklingsstrategi. LAG SØM valgte at samarbejde omkring processen med vores fynske søster-LAG (LAG MANK), bl.a. for fremadrettet at have et godt udgangspunkt for projektsamarbejder på tværs af Fyn, der kan blive til gavn for hele øen.
Kommunerne i LAG SØMs geografi, Svendborg, Nyborg og Faaborg-Midtfyn, har en rig og varieret natur, som ikke blot rummer en stor biologisk mangfoldighed, men en natur som også spiller en vigtig rolle for turisme og bosætning, borgernes generelle udfoldelsesmuligheder og trivsel.
LAG SØM prioriterer bæredygtig udvikling og grøn omstilling højt, og inden for strategiens tre indsatsområder er der således aktiviteter med vægt på netop disse områder. LAG SØM har således bl.a. fokus på den stedbundne natur, og den måde vi bruger den på, så vi bliver bedre til at passe på vores natur, ligesom vi fx har styrket fokus på ansvarligt forbrug og produktion.
LAG SØMs mission er at gøre det endnu mere attraktivt at leve, arbejde og besøge Svendborg, Nyborg og Faaborg-Midtfyn kommuner.
LAG SØMs vision er, at vi i 2027 bidrager med et mere bæredygtigt liv i vores område.
Foreningen vil særligt arbejde inden for følgende 3 overordnede temaer med underlæggende aktiviteter:
Oplevelser for turister og borgere
- Initiativer som fremmer kommerciel gastro-, kultur- og naturturisme, herunder pakkesamarbejde
- Faciliteter som understøtter outdoor aktiviteter for såvel turister som borgere
- Initiativer som fremmer bæredygtig turisme
Fremtidens nye fynske jobs, herunder netværk og vidensdeling
- Initiativer som fremmer lokal fødevareproduktion
- Erhverv og services som understøtter filmindustrien, herunder underleverandører til film
- Den gode idé inden for viden, teknologi, produktion og service i mindre virksomheder
- Initiativer som fremmer bæredygtige teknologier og produktionsformer, herunder samarbejde mellem virksomheder om cirkulær økonomi
Fremtidens fællesskaber
- Initiativer hvor unge skaber fællesskaber for og med unge
- Innovative multifunktionelle samlingssteder, herunder coworking og produktions-fællesskaber
- Borgerdrevne initiativer som fx fremmer vidensdeling om grøn omstilling
Læs hele strategien her