Kunstrum Fyn

Projekt: Kunstrum Fyn

Tilskud: 300.000 kr.

Link: Se mere på Facebook-siden

Kunstrum Fyn er en forening i Tårup, som producerer og formidler kunstoplevelser i et bæredygtigt og inkluderende perspektiv. Foreningen udvikler internationale kunstprojekter og udstillinger med udgangspunkt i en lokal og stedsspecifik kontekst, udformet af professionelle fagpersoner til et større publikum.

Tårup Dark Sky Festival erforeningens store satsning: En nordisk kunst- og videnskabsfestival, som kombinerer kunst, ude og inde, med kundskab- og videnskabsformidling. Der arbejdes lokalt på at få Tårup udnævnt som Nordens andet Dark Sky-område. Tårup Dark Sky Festival vil trække folk ud i mørket og rette blikket mod stjernehimlen.

Festivalen arrangeres første gang efteråret 2023 og vil bestå af hovedudstilling, kunst ude i offentlige rum, workshops, stjernevandringer, foredrag, debatter, præsentationer og seminar. Både yngre og etablerede, nordiske kunstnere og forskere vil bidrage til programmet.