Rosariet La Roseraie de la Passion
Rosariet skal være en havearkitektonisk perle på Sydfyn og en af de største rosensamlinger i verden. Rosariet består i dag af en etableret mindre rosenhave og et tilstødende areal på 1 hektar. Målsætningen er at fremme turismen i det Sydfynske område, og byde gæster fra hele verden indenfor til et unikt planteunivers med et højt æstetisk niveau og en ansvarlig plantedyrkning med hensyn til miljø og biodiversitet. Man vil sætte Sydfyn på Danmarks- og Verdenskortet med et projekt, som bliver enestående af sin art og af et højt internationalt format, hvad æstetik og faglighed angår.
Ved seneste ansøgningsrunde indstillede LAG SØM projektets første fase (rosenbuer og tårne). Denne gang gælder det bl.a. fase 2: et Orangeri/væksthus. Væksthuset skal udvide besøgendes oplevelse af ROSARIETs unikke planteunivers, samtidig med at det skal udvide vækstsæsonen og danne ramme for en nødvendig opformering af selskabsplanter til roserne.