Søllinge Forsamlingshus

Projekt: Transformation af et nedslidt forsamlingshus til et moderne multifunktionelt netværks- og kulturelt hus.

Tilskud: 247.972 kr.

Link: Søllinge Forsamlingshus

Projektholdere har købt Søllinge Forsamlingshus og vil skabe et moderne og stemningsfyldt multifunktionelt hus, som både kan facilitere erhvervsmøder, kurser, workshops, popup kontormiljø med netværksmuligheder, foredrag, cafe, foto- og filmstudie, overnatning samt festarrangementer, koncertoplevelser, sociale fællesspisninger for nær- og lokalsamfundet, samt en åben have til leg og glæde for landsbylivet. Man vil støtte lokale initiativer i huset, som er økonomisk støttet af husets udlejningsvirksomhed.

Det er vigtigt for omdrejningspunkt at skabe et sted for landsbyen. Landsbyen efterspørger et samlingspunkt i Søllinge, som imødekommes med bl.a. en nyetableret cafe der har afgang til stor terrasse og den blomstrende have. Her kan nærområdet mødes og deltage i aktiviteter som fællesspisning og bruge lokalerne til deres forskellige arrangementer og foreningsliv.