Refsvindinge Natur- og Kulturcenter
Projekt: Refsvindinge Natur- og Kulturcenter
Tilskud: 150.000 kr. (to projekter)
Foreningen Refsvindinge Natur- og Kulturcenter blev etableret i november 2015, og drives som et oplevelsescenter, der har til formål at formidle viden og skabe forståelse for natur/kultur. Centret har tidligere fået midler fra LAG SØM. Dengang var det bålhytte, klosterhave og bl.a. feltbiologisk udstyr.
Denne gang gælder det centrets store naturområde på 5000 m2, hvoraf 1500 m2 er udlagt til et genopretningsvandhul- og vådområde til strandtudser, der drives i samarbejde med Københavns Zoo. De resterende kvadratmeter vil ansøger gerne udvikle til et aktivitetsområde, hvor formidling af strandtudser og områdets biodiversitet kan blive lettere tilgængelig for centrets målgrupper.
Man vil gerne være med til at skabe dannelse og ny læring for brugerne, som gode benyttere og beskyttere af naturen. Projektet bakkes op af mange, og centret er i dag er et vigtigt samlingssted for fællesskaber, der dyrker natur- og friluftsliv.